Hos DMI regner man hele tiden på hvor meget det skal regne, men hvis man regner med at det kommer til at regne så meget som DMI regner med, så bliver man somme tider snydt.
I dagene op til mandag d. 25. juli var der forskellige prognoser, og en af dem var med 70 mm. regn. Det kunne nu have været spændende at se alle de forskellige LAR løsninger blive overfyldte og se vandet løbe de rigtige steder hen.
Desværre blev det kun til ca. 30 mm. regn, så de fleste steder blev det bare suget op af de meget tørre bede, græsplæner og hvad der ellers er af løsninger.
Men det er nu noget underligt vejr, der kom ca. 24 mm. d. 27 juni, og så var der tørvejr det meste af juli, før denne store mængde kom. Det er ikke nemt at være græsplæne og se pæn ud under de forhold. Man er lige blevet grøn, og så bliver man gul igen.